Santa Ponsa

Santa Ponsa kortFeriebyen Santa Ponsa ligger 20 km vest for Mallorca’s hovedstad, Palma de Mallorca. Fra lufthavnen er der 30 km, en tur som klares på lidt under en halv time i bil.

På trods af sin størrelse, så er livet i Santa Ponsa behageligt afslappet. Sammen med den dejlige strand, er det nok den væsentligste grund til, at Santa Ponsa er så populær blandt familier.

Der er masser af butikker, restauranter og indkøbsmuligheder, så I kommer ikke til at mangle noget. Hotellerne ligger spredt over hele byen, men der ligger naturligvis mange ved stranden.

Bravo Tours tilbyder 6 hoteller i Santa Ponsa, herunder et til voksne med perfekt beliggenhed.

Santa Ponsa Mallorca

Santa Ponsa

Stranden i Santa Ponsa
Santa Ponsa har en lang og bred sandstrand, hvor der er god plads til at boltre sig. Sammen med lavt, og normalt roligt vand, er det med til at gøre stranden særdeles børnevenlig.

De høje pinjetræer og palmer bagerst på stranden giver behagelig skygge i de varme middagstimer. Bag stranden løber en bred strandpromenade, og her ligger der flere restauranter, turistbutikker, mini-markeder m.m.

Santa Ponsa strand

Stranden er godt besøgt i højsæsonen, men stranden bliver aldrig overfyldt. De som kommer til stranden i bil kan parkere på en gratis parkeringsplads og i gaderne bag stranden.

Der ligger også et par små andre strande i Santa Ponsa, ikke mindst Calo d’en Pellicer, som ligger mellem hovedstranden og havnen.

Santa Ponsa Mallorca

Restauranter og natteliv
Der er over 100 restauranter og caféer i Santa Ponsa. Med så mange spisesteder er variationen naturligvis stor, og det er muligt at finde køkkener fra alle verdensdele.

Nattelivet er forholdsvist roligt, men der er gode muligheder for en paraply-drink ud på aftenen, og Santa Ponsa byder også på et enkelt diskotek.

Santa Ponsa shopping

Seværdigheder og aktiviteter
Santa Ponsa ligger ideelt til at udforske maleriske landsbyer som Sóller, Valldemossa og Deià. Det gøres naturligvis bedst i en lejebil, som enten kan lejes hjemmefra eller på stedet.

Flere af Mallorcas største aktiviteter ligger i nærheden af Santa Ponsa. Det gælder f.eks. vandparken Western Water Park, Marineland med delfinshow og Mallorcas største show Pirates Adventure med dans og akrobatik. Akrobatik kræver det også i Jungle Parc (billedet nedenfor), hvor små som store kan udfordre dem selv på rebbanerne mellem træerne.

Jungle Parc Mallorca

De golfinteresserede kommer også helt til deres ret i Santa Ponsa. Der er flere golfklubber i nærheden, hvoraf Golf Santa Ponsa ligger lige i byens udkant, kun 1 km fra stranden! Lidt længere væk ligger Club de Golf de Poniente.


Se vores film fra Santa Ponsa – og følg vores Youtube kanal


Santa Ponsa kort
Kortet viser, hvor godt bugten beskytter den store flotte sandstrand. Byens butikker, caféer og restauranter ligger primært øst og nord for stranden. Det populære familiehotel Zafiro Rey don Jaime ligger tæt på stranden.

Lignende sider

Back to top button