Cabrera

Cabrera kortCabrera-øerne er en ø-gruppe på i alt 18 øer omkring 10 km sydvest for Mallorcas sydspids, Cap de Ses Salines. Cabrera er samtidig navnet på den største af øerne, og den eneste, som det er muligt at besøge.

For de fleste starter turen til Cabrera i feriebyen Colonia Sant Jordi, hvorfra der er ca. 40 minutter med en af de almindelige turbåde. Langt hurtigere går det i en af de store speedbåde. Bådturen er i selv en flot oplevelse, og en god mulighed for at se Mallorca i et lidt andet perspektiv.

Cabrera Mallorca

Endnu smukkere bliver det dog, når båden nærmer sig Cabrera-øerne. Først dukker fem ganske små øer op, og herefter den næststørste ø, Illa des Conills. Båden lægger til ved Es Port, hvor der er nogle få huse og fiskerbåde. Her bor Cabreras få faste indbyggere.

Castell de Cabrera
Castell de Cabrera

Kun et par hundrede meter fra havnen ligger øens gamle fæstning, Castell de Cabrera. Det blev bygget i det 14. århundrede for at beskytte de mallorcinske transportskibe mod pirater. Under Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet blev fæstningen og resten af øen brugt som fangelejr for op imod 9.000 franske soldater, som levede under barske forhold på øen.

Cabrera strand

Helt anderledes fredeligt og smukt er der i dag. Fæstningen er et besøg værd, og det samme er den dejlige strand Sa Plageta, der ligger en lille kilometer syd for Es Port. Fra stranden er der ikke langt til Museo de Cabrera, et lille museum der skildrer Cabreras historie. Længere mod sydvest ligger det gamle fyrtårn på halvøen Punta de Anciola. Omgivelserne er enestående.

Cova Blava - den blå grotte
Cova Blava – den blå grotte

Den største seværdighed på Cabrera er dog Cova Blava (den blå grotte) i bugten Cala Gandulf. En stor grotte, der er 160 meter lang og 50 meter bred. Lysfleksioner fra det klare vand og den hvide sandbund giver et helt specielt blåt lys i grotten. Flere af turbådene stopper ved Cova Blava, og giver passagererne mulig for at svømme ind i den imponerende grotte.

Med sine 150 fuglearter og 450 plantearter er Cabrera et meget sårbart paradis, og blev hele ø-gruppen blev derfor til et naturreservat tilbage i 1991. Det betyder for eksempel også, at det er forbudt at fiske og samle planter og blomster på øerne. Det er også begrænset, hvor mange turister der må besøge øen hver dag, så køb gerne billetten nogle dage før.


Cabrera kort
Cabrera øgruppen ses syd for Mallorca. De fleste gæster kommer sejlende fra Colonia Sant Jordi, men der arrangeres også ture fra andre byer.

Lignende sider

Back to top button