Safari Zoo

Safari Zoo kortSafari Zoo tager dig med ud på den afrikanske savanne, mens du holder ferie på Mallorca. Parken ligger på Mallorcas østkyst i udkanten af feriebyen Sa Coma. Feriebyerne Cala Millor og Porto Cristo er også kun nogle få kilometer væk.

Det store savanneområde kan enten besøges i egen bil eller med safaribussen, der kører hvert tredje kvarter hele dagen. Ruten er den samme, ca. 3 km støvet vej der snor sig igennem dyreflokke, græsmarker og træer. Med safaritoget kommer nogle af dyrene helt tæt på og det er endda muligt at fodre antiloperne.

Safari Zoo bus

I alt omkring 600 dyr opholder sig på savannen. Udover flere antilope-arter er der bl.a. gazeller, zebraer, strudse, næsehorn, flodheste, gnuer, watussi-kvæg, flamingoer og flotte giraffer. Der er også mange aber, og i deres område er det bedst at lukke vinduerne, da de ikke er bange for at komme heeelt tæt på!

Safari Zoo zebra

Det er heller ikke usædvanligt, at f.eks. to-tre zebraer bringer bilerne til fuld stands, fordi de fylder hele vejen. På savannen i Safari Zoo er det dyrene, der bestemmer farten, men det nu også en oplevelse at blive holdt tilbage af en zebra eller en skægget gnu.

Safari Zoo elefanter

Efter at have sneglet sig gennem savannen kommer man frem til en fin lille zoologisk have. Her er der bl.a. elefanter, lamaer, lemurer, papegøjer og mange forskellige slags aber. For børnene er det sjoveste dog nok at kunne gå ind i indhegningen, hvor der går sorte hængebugsvin, geder og gæs. Børnene kan også få en stille og rolig ridetur på en pony.

Safari Zoo sorte grise

Safari Zoo legeplads

I samme område ligger parkens cafeteria, hvor der serveres drikkevarer, is og nogle enkle retter mad. Ved cafeteriaet ligger der også en legeplads og en souvenirbutik.

Læs mere om priser og åbningstider på Safari Zoo’s website. Her fremgår det også, hvornår safaribussen kører rundt i parken og hvornår den gratis bus samler gæster op i Sa Coma og Cala Millor.


Safari Zoo video (officiel video)


Safari Zoo kort
På kortet ses den snoede vej gennem savannen. Mod sydøst  ligger feriebyen Sa Coma.

Lignende sider

Back to top button