Puerto de Sóller

Port de Soller kortDen flotte ferieby Puerto de Sóller ligger på vestsiden af Mallorca, 32 km nord for hovedstaden Palma de Mallorca. Afstanden til den internationale lufthavn er 34 km og den tur tager ca. 40 minutter i bil. Turen kan enten tages via den smukke vej over bjergene eller gennem tunnelen (mod betaling).

Puerto de Sóller ligger for foden af bjergkæden Serra de Tramuntana. Byen blev oprindeligt anlagt som havneby for den idylliske bjerglandsby Sóller, der ligger nogle kilometer inde i landet.

Puerto de Sóller

Der er et godt udvalg af hoteller i Puerto de Sóller. Hotellet med den bedste beliggenhed er Fergus Style Soller Beach, der ligger lige op til både centrum, stranden og havnen. Bedre placering er ikke muligt, og det 4-stjernede hotel får rigtig gode anmeldelser af sine gæster.

Der er også en del butikker, men dog mest turistbutikker og mini-markeder. Om lørdagen afholdes det populære marked i bjerglandsbyen Sóller, alene turen dertil i de gamle sporvogne er det hele værd.

Stranden i Puerto de Sóller
Puerto de Sóller har to strande, der begge ligger godt beskyttet dybt inde i bugten.

Puerto de Sóller strand
Platja des Través, hovedstranden i Puerto de Sóller

Hovedstranden Platja des Través ligger centralt placeret lige til venstre for den store lystbådehavn. En stor del af stranden er dækket af fint sand, og i dette område udlejes der solsenge og parasoller. Denne strand er den mest børnevenlige af de to.

Den anden strand hedder Platja d’en Repic, og den ligger i den sydligste del af bugten. Det er en ret smal sandstrand med mange sten i vandkanten. Risikoen for bølger er lidt større ved denne strand.

Platja d’en Repic
Platja d’en Repic

Restauranter og natteliv
Der er et stort udvalg af restauranter i Puerto de Sóller. De fleste ligger bag strandene og tilbyder udover dejlig mad også en suveræn udsigt over bugten. Der er flere fiskerestauranter, hvoraf Kingfisher Restaurant er den mest populære. De som har lyst til tapas bør overveje El Sabor, mens måske især det yngre publikum vil elske chill-out stemningen på Randemar. Der er dog mange andre muligheder med mad fra alle verdenshjørner.

Puerto de Sóller restaurant

Nattelivet byder på mange dejlige steder til en drink eller cocktail. Igen, mange ligger langs strandpromenaden, og det er et dejligt sted at være om aftenen. Nogle steder er der musik, andre steder er der sport på storskærmene, mens der hele tredje steder er mere roligt. Skal der danses senere på aftenen, så er Altamar Discoteca stedet at søge til.

Puerto de Sóller havn

Seværdigheder og aktiviteter
Den historiske jernbane Ferrocarril de Sóller, der siden  1912 har forbundet Puerto de Sóller med Palma de Mallorca, er en af byens største turistattraktioner. Den 27,3 km lange tur går gennem meget flotte landskaber med olivenlunde, gamle tunneller og spektakulære bjerge.

Fra havnen er det muligt at komme på et væld af arrangerede bådture, lige fra hyggelige sejlture langs kysten til deep see fishing med specialudstyr. Det er også muligt at leje sin egen sejlbåd, motorbåd eller katamaran.

Deià

De som lejer en bil kan tage på mange flotte udflugter i det vestlige Mallorca. Ikke mindst til de vidunderlige bjerglandsbyer Valldemossa og Deia (billede ovenfor).


Se vores Puerto de Sóller film – og følg vores Youtube kanal


Puerto de Sóller kort
Bugten i Puerto de Sóller er helt enestående. Den største strand ses lige ved havnen, og det er også her byens centrum er. Det hyggelige hotel Eden Sóller ligger tæt på det hele, og har udsigt over den smukke bugt.

Lignende sider

Back to top button